Vores dømte ven

Jeg synes, man får nogle rigtig fine betragtninger af nogle vi sjældent hører om og fra. Nemlig pårørende til dømte kriminelle. En vennegruppe, der næsten smadres, fordi en af vennerne bliver dømt i forhold, der for de fleste er moralsk forkastelige. Overvejelserne om man kan være venner med en, der har delt og produceret overgrebsmateriale. Rigtig god fortælling fra vennerne.

Overordnede spændende Som også vækker en række følelser. Selvfølgelig mod Peter. Men mest de andre deltager. Særligt drengene som vakte mest frustration over deres manglende karakter. Og så det at lave en podcast. Kan ikke lade være med at side med en fornemmelse om en flok joviale mennesker som ingen rigtig mening har med deres liv pludselig få noget drama ind som bliver dyrket i et omfang så så mange som overhovedet skal høre om deres (men mest Peters familie og ofre) tragedie. Det bliver på en måde for plat.

Den følelse, man sidder tilbage med, er, at her er en flok utrolig dårlige venner, som svigter deres ven i hans livs største krise. De har ingen rygrad og karakter. De siger, at de vil gøre “hvad som helst” for at hjælpe, men så snart det bliver det mindste svært, så gør det de modsatte. Og så jamrer de en helt masse om, hvor hårdt det er for dem at stå på sidelinjen, og at Per skulle have “inddraget den lagt tidligere”, og det er de skuffede over. Og af den grund vil de så pludselig ikke være venner med ham. Jeg forstår da godt, at han ikke inddragede dem tidligere - de er jo ikke til at regne med overhovedet. Og så blaster de deres navlepilleri ud til hele landet? Det virker som en journalist der manglede arbejde, som så misbruger en vens lidelse til at skabe drama i vennegruppen, så hun kan sælge det til DR. Det er så smagløst det hele og perfidt det hele. Hvordan kan I ikke selv se, hvor egoistiske I er? Navnet på produktionsselskabet “Crybaby” er godt valgt - for det er, hvad I er.

Ikke fordi hver podcast-fortælling om en personlig beretning skal være om smerten fra samfundets undergrund… men det virker utroligt rammende at dette uinteressante “dilemma” - som de berørte får skruet op i en helt absurd grad - er produceret af noget der kalder sig CryBaby Film. Bedre held en anden gang.